Hvad er merinould?
Merinould kommer fra merinofåret, der er verdens talrigeste fårerace og særligt udbredt i Australien, New Zealand, Sydafrika og Sydamerika. Oprindeligt stammer merinofåret fra Spanien, hvor man siden middelalderen har opdrættet dem for deres eksklusive uld-kvalitet.
Merinould er eftertragtet til mange former for tekstiler på grund af sin fantastiske blødhed. Hemmeligheden bag skal findes i merinouldens meget tynde uldfibre.
Uldfibrene fra merinofåret har en tykkelse på mellem 17 og 24 mikrometer, som i gennemsnit svarer til 0,02 millimeter. Til sammenligning er et menneskehår mellem 18 og 180 mikrometer. Merinouldens fibre er tyndere end de fleste andre uldtyper og giver dermed en finere og blødere uld, men det er ikke det eneste kendetegn ved merinould. De tynde fibre har samtidig mange krusninger, der gør ulden ekstra elastisk og isolerende.
Hvorfor kradser merinould ikke?
Mange har prøvet at stifte bekendtskab med en uldsweater, de bare aldrig blev gode venner med, fordi den kløede og kradsede.
Den kradsende fornemmelse har at gøre med uldens kvalitet og uldfibrenes tykkelse. Jo tyndere uldfibre, desto blødere og finere kvalitet.
De tynde, krusede uldfibre, som merinould består af, har let ved at bøje af i stedet for at stikke i huden som enderne fra de tykkere uldfibre kan gøre.
Som tommelfingerregel ligger ulds kløepunkt på 28 mikrometer og betyder, at hvis uldfibrene er tykkere end 28 mikrometer vil ulden klø, og omvendt vil ulden ikke genere, hvis uldfibrene er tyndere end de 28 mikrometer.
Kløepunktet kan naturligvis variere fra person til person, da nogle mennesker har større tolerance over for uld, og andre er mere fintfølende.
Den tynde merinould ligger med sine ca. 20 mikrometer langt under kløepunktet, og det er derfor de allerfærreste, der ikke føler sig veltilpas i den bløde og fine uld.